Krone/Bro

Når du mangler en eller flere tænder, eller når en fyldning ikke er nok til at reparere en tand, kan du i stedet få lavet en bro eller en krone.

Kroner

Er der mistet meget af en tand, kan det være nødvendigt at få lavet en krone. Kronen beskytter den tilbageværende resttandsubstans meget bedre end en fyldning i plast eller sølvamalgam. Det er ofte knækkede og rodbehandlede tænder, samt tænder med meget store fyldninger, der har behov for en krone, hvis man ønsker at bevare tanden mange år fremover.

Kronebehandlingen forløber over to tandlægebesøg. Først slibes tanden til og der tages et aftryk. Herefter fremstilles kronen hos vores tandteknikker. I mellemtiden får man en midlertidig krone på tanden. Ved andet besøg tilpasses kronen og sættes fast med en tynd cement.

Det gør ikke ondt at få lavet en krone. Du får naturligvis lokalbedøvelse, hvis du har behov for det.

Broer

Mistede tænder kan erstattes af en bro. Broer fremstilles på samme måde som kroner. En bro sidder fast på de naturlige nabotænder og vil meget hurtigt føles som en naturlig del af ens eget tandsæt. En bro er en fastsiddende, langtidsholdbar løsning. Det gør ikke ondt at få lavet en bro. Du får naturligvis lokalbedøvelse, hvis du har behov for det. Implantat kan også være en løsning, hvis du har mistet en tand

INFORMATION

Ibfelt+ Tandklinik Gentofte
Baunegårdsvej 1
2820 Gentofte

Telefon: 3965 2104
Email: info@ibfeltplus.dk

Åbningstider

Mandag 9.00 - 17.00
Tirsdag 8.00 - 15.00
Onsdag 8.00 - 16.00
Torsdag 9.00 - 17.00
Fredag Efter aftale

Find os

Følg os